Rystet over Tesfayes nye regel

12. februar 2021

Rystet over Tesfayes nye regel: Alle får afslag

De næste fire uger får alle, der søger studieophold, ph.d.-ophold, praktikant-ophold og au pair-ophold i Danmark afslag. De kan nemlig bringe smitte ind

- Ellie er optaget på Cph Business med studiestart 1. februar. Hun bor i Storbritannien, og som mange andre havde hun planlagt at rejse til Danmark juleaftensdag.

- Det satte regeringen en stopper for med det formål at inddæmme den nye engelske mutation. Det var hårdt, men gav mening.

- Heldigvis var der lys forude, fordi unge med studievisum ikke var omfattet af indrejseforbuddet. Og stor var vores glæde, da det endelig for knap 3 uger siden lykkedes Ellie at få taget det fingeraftryk, som er afgørende for at kunne få behandlet ansøgning om studievisum.

Har betalt og kæmper on-line
- Ellie har betalt for studiet, arbejdet hårdt for at spare op til opholdet og studerer nu online for at opfylde alle kravene for netop at få sit visum. Samtidig kæmper vi med savnet og uvished om vores fælles fremtid.


- Men nu sætter den seneste coronarestriktion nu en stopper for Ellie - og mange andre unges planer om studieophold i Danmark.

Og vi har forståelse, men ....
Sådan indleder Mads C et brev til nationen! om den bekendtgørelse fra Udlændinge- og integrationsministeriet, der betyder, at der fra den 3. februar 2021 og fire uger frem ikke vil blive givet opholdstilladelse til f.eks. studieophold, ph.d.-ophold, praktikant-ophold og au pair-ophold. Ansøgere – der som Mads kæreste Ellie ikke opholder sig i Danmark – får ikke sat deres ansøgning på pause, nej, de får et afslag, og skal derfor begynde forfra med at søge om fire uger. Og det synes Mads er helt fortvivlende. Hans brev – som du gerne måde dele med andre bliver ramt af afslags-reglen, fortsætter derfor således:


- Vi har fuld forståelse for, at det er nødvendigt med restriktioner som begrænser indrejse fra lande med høje smittetal og nye mutationer. Der er indført regler om test - og krav om isolation er på vej således, at danskere og andre med et anerkendelsesværdigt formål kan rejse ind landet.

- Men med den nye beslutning fra regeringen er unge, som har planlagt og arbejdet for et studieophold i Danmark, kastet ud i ny uvished, med risiko for at miste deres allerede betalte studieplads.

Afslag selv om de er godkendt
- Stoppet betyder, at alle studerende, som ellers ville blive godkendt og har satset alt på et studieophold i Danmark, nu får afslag. SIRI, der administrerer denne ordning, må ikke udlade at behandle eller udskyde sagsbehandlingen de næste 4 uger.

- SIRI er derfor tvunget til at give alle et afslag, som loven er formuleret. Uddannelsesinstitutionerne står i sidste ende tilbage med tomme pladser, og unge sidder med knuste drømme.

- Kære regering, Ellie og alle de andre unge er ikke bare turister.

Unødvendig straf
- Det er en gruppe, som vil Danmark og uddannelse og som bidrager til samfundet. De har fortjent bedre.


- Kravene om tests og isolation ved indrejse til Danmark er effektive. Jeres pludselige stramning er en helt unødvendig straf for Ellie og alle andre, som bliver ramt.

- Så kære regering jeg savner jeres forståelse for den fortvivlede situation, i har bragt de studerende og uddannelsesstederne i.
- Den konstruktive og fornuftige løsning vil være at lade de studerende komme ind i landet med krav om isolation isolation i 2 uger og 3 negative tests.

Kan da ikke være så svært
- Det kan vel ikke være så svært, skriver Mads, og nationen! har fredag middag spurgt den ansvarlige styrelse Siri, hvorfor det skal være så skrapt, hvorfor de ikke har valgt en isolations/test-løsning OG hvor mange, de anslår der bliver ramt. Og til det svarer ministeren og ministeriet således:

Tesfaye: Udlændinge kan tage farlig smitte med
- Coronasituationen er fortsat meget alvorlig.


- Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, at udlændinge tager særligt smitte med nye mutationer med til Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og derudover kan ministeriet oplyse, at det er vurderingen, at dette midlertidige tiltag er påkrævet for at begrænse introduktionen af nye kendte og endnu ukendte virusvarianter, da disse udgør en betydelig risiko for, at smitten kan stige eksponentielt i de kommende måneder.

Ekstra Bladet, Søndag d. 7. feb. 2021  


Flere nyheder
Website leveret af JustWorks ApS

Au Pair Forsikring 
CVR 29201471

Toftevej 15B
3450 Allerød

Telefon: +45 48 10 51 61
E-mail: info@aupairforsikring.dk

Ring +45 48 10 51 61