Endnu et tilbageslag for ligestilling i Danmark.

Her på Au Pair Forsikring, kan du læse om alt, hvad det indebærer at have au pair i Danmark.

»Endnu et tilbageslag for ligestilling i Danmark.«

Sådan lyder indledningen på et tweet fra den danske CEO hos Microsoft Danmark, Marianne Dahl. Det og flere andre tweets har sat gang i en voldsom debat online.

Men først lidt baggrund:

Tidligere på året blev en række ændringer på au pair-området vedtaget bredt i Folketinget.

Det betyder blandt andet, at au pairers lommepenge (de får ikke løn) stiger fra 3.250 kroner til over 4.000 kroner om måneden. Samtidig får au pairer ret til en ekstra halv fridag, så de sammenlagt har halvanden fridag om ugen, og desuden skal værtsfamilien betale et beløb på 17.300 kroner til danskundervisning.

Det bliver med andre ord væsentligt dyrere at have en au pair, når ændringerne træder i kraft fra 1. juli.

Samtidig har mediet A4 Nu for få dage siden kunnet beskrive, at antallet af opholdstilladelser til au pairer er historisk lavt.

Kun 307 opholdstilladelser er udstedt i årets første fire måneder, og dermed ser 2019 ud til at blive et historisk lavpunkt med under 1.000 au pairer, der kommer til landet.

Nye au pair-regler
Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet kom der sidste år 1.908 au pairer til Danmark. Fremtidige au pairer får med den nye aftale:

en halv ekstra fridag, så de fremover har halvanden fridag om ugen
ret til at holde fri på alle officielle danske helligdage
mulighed for at afholde ferie, efterhånden som den optjenes
hævet lommepengene fra 3.250 kroner til 4.000 kroner om måneden
betalt rejseudgifter af værtsfamilien ved indrejse, hvis au pairen kommer fra et land uden for Europa
mulighed for at deltage i frivilligt ulønnet arbejde
en måneds ekstra ophold for at finde en ny værtsfamilie, i tilfælde af at au pair-kontrakten opsiges
lommepenge i en måned efter eventuel opsigelse
betalt et engangsbeløb på 17.300 kroner til danskundervisning, som tidligere alene blev betalt af det offentlige
inddraget opholdstilladelsen, hvis de får et barn under au pair-opholdet
sat aldersgrænsen op fra 17 til 18 år

»Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af opholdstilladelser til au pairer er så lavt, og jeg er ikke i tvivl om, at det hænger sammen med de øgede udgifter, der påhviler værtsfamilierne,« siger Pia Heidi Nielsen, der er formand for Kost- og Servicesektoren i FOA, til A4 Nu.

Netop det historisk lave antal opholdstilladelser og de ændrede regler fik Marianne Dahl, CEO for Microsoft Danmark, til tasterne på Twitter.

»Endnu et tilbageslag for ligestilling i Danmark. Dansk lovgivning gør, hvad den kan for at gøre arbejdslivet svært for unge mødre (barselslov, au pair-lov, forringelse af dagtilbud. Godt, man er en halvgammel en af slagsen med børn på snart 10,« skrev hun torsdag i et tweet.

Endnu et tilbageslag for ligestilling i Danmark

Det var en kommentar til en artikel om emnet, som artiklens forfatter på A4 Nu selv havde delt.

I tråden under tweetet fra artiklens forfatter skrev tidligere Venstre-minister Søren Pind »Det er SKØRT!«, mens entreprenøren Martin Thorborg svarede Pind med et »Ja!«.

Anderledes var dog en stor mængde af svarene til Marianne Dahl på det sociale medie.

Flere mener, at det reelt blot er klynk fra en person, som formentlig har flere finansielle ressourcer end den gennemsnitlige dansker.

Mette Grunnet Nouri skriver blandt andet:

»Det har intet at gøre med ligestilling. Au pair-ordningen er et økonomisk gode for de vellønnede. Intet andet. Alle, der arbejder i DK, bør gøre det til mindstelønnen. Krav om tvungen danskundervisning er tåbelig symbolpolitik.«

Den holdning er der flere, der deler. Men der er også mange, der blandt andet påpeger, at au pair-ordningen kan være med til at hjælpe – specielt kvinder – med at håndtere både børn og karriere.

»Hvis man ikke tydeliggør over for de unge kvinder, at det er muligt at få karriere og familieliv til at gå op, så vælger de lederjobs og iværksætteri fra. Det er desværre stadig kvinderne, der tager hovedansvaret i hjemmet,« skriver for eksempel den kendte dj og iværksætter Le Gammeltoft.

Hans Henrik Lund er daglig leder og presseansvarlig hos Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), der blandt andet beskæftiger sig med au pairer. Han fortæller, at ordningen på mange måder er god:

Der er lidt herskab og tjenestefolk over det

Hans Henrik Lund, daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste
»For familier med små børn, et tidskrævende arbejde ude i verden, og som har råd, er det en god ordning. Og for de fleste au pairer er det en god ordning. Man skal huske, at godt 80 procent af au pairer her i Danmark kommer fra Filippinerne. Det er typisk fattige folk, der rejser hertil og sender penge hjem til familien,« siger Hans Henrik Lund.

Men er filippineres forhold gode i forhold til andre danskeres lønforhold?

»Hvis man sammenligner en au pair med andre lønmodtagere i Danmark, så er de dårligt lønnede. Men sammenligner man en filippinsk au pair i Danmark med en i Emiraterne, så tjener de væsentligt bedre her. Og så skal man tænke på, at eksempelvis en sygeplejerske i Filippinerne tjener 2.000 kroner om måneden – hvis de altså kan få arbejde,« siger Hans Henrik Lund.

Han er dog ikke udelukkende positiv over for ordningen:

»Der er lidt herskab og tjenestefolk over det. Det var noget andet, hvis den enlige mor til tre havde råd til en au pair, men det har hun sjældent. Det er den rige familie, der har råd til en au pair.«

Er det en myte, at det er folk i og nord for København, der har au pair?

»Nej, det er det ikke. Det er folk i København og nord for, der har langt de fleste au pairer. Jeg kan også sige det på en anden måde: Der er ikke flest au pairer på Lolland.«

Kan du forstå, at eksempelvis Søren Pind, Martin Thorborg og Marianne Dahl er frustrerede over de nye regler?

»I andre lande ude i verden er det ganske normalt, at man har en hushjælp. Så derfor giver det mening, at der er frustration, når den løsning bliver besværliggjort herhjemme. Men dem, der fortsat har råd, skal nok også få en au pair, hvis de ønsker det.«

Hvad mener du om au pair-ordningen?

»Det er godt, at familier kan få hjælp til hverdagen, og fattige personer kan komme hertil og tjene nogle penge. Men den er et symptom på, at vi lever i en rig del af verden.«

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Marianne Dahl. Hun ønsker ikke at uddybe sine holdninger.

BT SAMFUND 24. jun. 2019 - 18.12
https://www.bt.dk/samfund/dansk-microsoft-direktoers-
kommentar-om-au-pairer-fik-internettet-til-at-gaa-amok